Deltag i en rigtig hyggelig og lærerig aften, bliv inspireret og hør om de store spanske vine. Winemakeren fra Marques de Vargas (Rioja) gæster os og fortæller om huset, vinene, områderne og den daglige gang i marken og vineriet. Udover sin gang i rioja er han også ledende winemaker på Conde San Cristobald (Ribera del Douro) og Pazo San Mauro (Rias Baixias) vine fra alle tre huse bliver præsenteret og køkkenet har sammensat en fantastisk menu ud fra vinene.
Aftenens vejledende program:
18.00 Snacks og Cava Raventos
18.15 Velkomst og en kort introduktion.
18.30 Præsentation af området Rias Baixias samt vinen: Pazo San Mauro Rias Baixias
Forret: Rejer, kærnemælk, agurk og kål.
19.00 Præsentation af området Ribera del Douro samt vinen: Conde de San Cristobald Ribera del Douro
Mellemret: Selleri, røget marv og fyldig sauce
19.30 Præsentation af området Rioja samt vinen: Marquis de vargas Rioja Reserva
Mellemret: Skaldyr, grillet grønt og kraftig hummer sauce
20.00 Præsentation af topvinene og forskellen her på.
Marquis de vargas Rioja Grand reserva
Conde de San Cristobald Ribera del Douro Reserva
Hovedret: Lam - Beder - hyldebær
20.45 Præsentation af vinen: Pazo San Mauro Rias Baixias Sobre lias Edicion limitada
Tom's ostetærte med frisk trøffel
21.15 Spørgsmål, vin snak, hygge og måske et lille glas mere.
Cirka 22.00 tak for i aften
Der vil på aftenen være mulighed for at bestille vinene hos bror ditlev og afhente ugen efter.
Der er stærkt begrænsede pladser
Bord bestilles på rasmus@brorditlev.dk